Drachmanns Venner

Forsiden

Drachmanns Venner er navnet på en musikalsk duo, som består af Lene Oustrup og Peter Lorenzen.

Vi tilbyder en seriøs og munter underholdning med viser og sange af Holger Drachmann - og vi samarbejder gerne med andre, som deler vores interesse for denne spændende digter.

Vi bor i Nørup mellem Vejle og Billund - men kommer gerne i resten af landet, hvis der bliver kaldt på os.
Ring eller skriv - og få en fordelagtig ordning.

Vi kan byde på følgende:

  • Indlevende fortolkninger af Holger Drachmanns viser og sange - ofte i egne arrangementer og med egne melodier - til akkompagnement på guitar og tværfløjte.

  • Oplæsning af Holger Drachmanns tekster, digte, breve m.m.

  • Fortællinger og anekdoter om Holger Drachmanns liv og levned - ikke mindst fra hans færden i og omkring Kolding.

  • Vi inddrager gerne publikum i at synge med på udvalgte fællessange.

  • Efter vore musikalske foredrag opfordrer vi gerne vort publikum til at stille spørgsmål og deltage i en uformel snak om Holger Drachmann.

Den lille karrikaturtegning øverst til venstre er tegnet af Jens Ravnholm (1880-1957) og ejes af Per Sørensen, Kolding.
Teksten "Skænk mig vin i dybe skåler" stammer fra Holger Drachmanns digt "Bourgogne".
Her får du et lille brudstykke af første vers:

Skænk mig vin i dybe skåler,
drikke vil jeg, til jeg dør;
Haa, haa, Satanas,
tag mig med, når jeg bli'r ør!